Tekniker Aasiaat Transmission
Vil du være med til at sikre stabil kommunikation i Nord- og Vestgrønland?
Bliv Tekniker i Teknik Transmission Aasiaat hos Tusass.
Tusass spiller en central rolle i drift og udvikling af Grønlands samfundskritiske kommunikationsinfrastruktur. Vi arbejder i et teknologisk landskab i konstant udvikling, hvor kravene til oppetid, kvalitet og sikker kommunikation til søs, i luften og på land er høje.
Vi søger en selvstændig, ansvarsfuld og teknisk kompetent tekniker til Teknik Transmission Aasiaat, i en tidsbegrænset stilling fra start februar til slut oktober, som vil være med til at sikre drift og vedligehold af transmissionsudstyr i området fra Upernavik til Sisimiut.
Afdelingen er en del af Operate-funktionen under den tekniske division T&I og består af en værkstedsleder og to teknikere. Stillingen er baseret i Aasiaat og har særligt fokus på drift af Aasiaat Radio samt transmissionsrelaterede kundesystemer i regionen.
Om stillingen
Som tekniker i Teknik Transmission Aasiaat får du en alsidig og ansvarsfuld rolle med stor berøringsflade. Dine opgaver spænder fra daglig drift og vedligehold til deltagelse i anlægsprojekter og beredskabsarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Drift og vedligehold af Aasiaat Radio, herunder kyst- og flykommunikation
- Vedligeholdelse af LH- og Minilink-radiokædesystemer
- Arbejde med radiofoni, DVB-T sendere samt HF- og VHF-kommunikationsudstyr
- Fejlfinding og fejlretning på transmissionsudstyr på tværs af området
- Deltagelse i anlægsprojekter samt projektledelse på mindre projekter
- Koordinering af fejlafhjælpning på tværs af afdelinger
- Deltagelse i afdelingens nødberedskab
- Assistere øvrige transmissionsområder ved behov
Stillingen indebærer rejseaktivitet, hvor transport primært foregår med helikopter og charterskib, og hvor rejsernes længde kan variere.
Din profil
Du har en solid teknisk baggrund inden for tele- og transmissionsområdet og trives med selvstændigt ansvar i en hverdag, hvor opgaverne varierer.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet elektronikfagtekniker, elektronikteknolog eller tilsvarende
- Har erfaring med tele-tekniske installationer og drift
- Har kendskab til kommunikationskredsløb (satellit, søkabel, radio, telefon)
- Kan analysere sammenhænge i komplekse tekniske installationer
- Har overordnet kendskab til servere, routere og switche
- Arbejder struktureret, grundigt og ansvarsfuldt
- Er mødestabil, fleksibel og trives i en til tider travl hverdag
- Har gode samarbejdsevner – også når samarbejdet foregår pr. telefon
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale (grønlandsk er en fordel)
Vi tilbyder
- Et spændende og samfundskritisk job i en lille, men fagligt stærk afdeling
- Høj grad af frihed og ansvar i opgaveløsningen
- Adgang til et stærkt fagligt bagland og kolleger i hele landet
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
Er du interesseret?
Upload din ansøgning og CV via Tusass’ jobportal. Vi modtager ikke ansøgninger pr. e-mail.
Ansøgninger behandles løbende, og samtaler afholdes løbende. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mikisuluk Hammeken på telefon +299 38 93 94.
Vi glæder os til at høre fra dig!